



Previous
Next
I oktober 2013 åbnede vi dørene til Egå Wellness. Målet med Egå Wellness var at skabe et eksklusivt sted med en hyggelig atmosfære, hvor man kunne forkæle sin krop og sjæl med forskellige former for behandlinger.
Tæt ved Grenåvej og med gode parkerings forhold, fandt vi 200m2 velegnede lokaler i Egå som skulle ombygges totalt for at kunne anvendes til formålet.
Efter den omfattende ombygning indeholder centeret nu:
- En stor åben reception med sofaer så der er mulighed for at nyde en kop gratis kaffe eller kildevand før eller efter behandling.
- Fire store og smagfuldt indrettede adskilte massage kabiner, hvoraf den ene er en dobbeltkabine – således at det er muligt for to at få massage på samme tid i samme rum og hvori vi tilbyder forskellige former for massage, som bliver udført af certificerede og kompetente medarbejdere.
- Et aflukket fod- og negle afsnit hvor vi tilbyder fodterapi, pedicure, manicure samt fodmassage som bliver udført af negletekniker og massører.
- To store lyse badeværelser til dem som har lyst til en dusch enten før eller efter en behandling.